Dykkertur til Sandhamn, Ubådsmassakren (1. – 5. Aug)

De fire store vrag der tilsammen kaldes Ubådsmassakren, har i mange år været en populær dykkerdestination.
 
Vragene ligger alle på 35-40 meters dybde, og lodder op til 25-30 meter.
 
Allan Jensen har beskrevet 3 af vragene på sin hjemmeside:
 
 
 
 
Det er planen at bruge Sandhamn som udgangspunkt for turen, fra denne havn er der bare 20-30 minutters sejlads til hvert af vragene. Her er det desuden muligt at leje en hytte direkte på havnen, med egen bådplads lige foran hytten.
 
Turen er slået op til 4 deltagere, fordi det er det antal som kan bo i hytten på havnen, og der er pt. kun én hytte ledig.
 
Men turen kan skaleres op efter behov, men så kræver det at de sidst tilmeldte deltagere bor et andet sted.
 
Bliver vi 6 kan 2 bo på et nærliggende vandrehjem eller campingplads. Bliver vi 7-10 gælder det samme, og derudover kan vi ligeledes medbringe Mariehønen såfremt der er tilmeldte som er uddannet bådansvarlig på denne.
 
Planen er at medbringe kompressor samt oxygen således at det vil vare muligt at fylde flasker mens vi er derovre.
 
Der er et depositum ved tilmelding på 750kr. Dette beløb vil være tabt hvis man afmelder sig turen og der ikke er andre som kan overtage pladsen.
 
Det koster 2400kr at leje hytten i 4 dage, og dette beløb refunderes ikke hvis turen aflyses på grund af vejret. Det vil sige at hvis turen bliver aflyst på grund af dårligt vejr vil denne udgift blive fordelt på alle som har betalt depositum, og man kan således ikke regne med at få det fulde depositum tilbage, hvis turen bliver aflyst. De samme betingelser gælder hvis der eventuelt bliver flere deltagere end 4, og den beboelse som bliver booket til disse deltagere også har en \”ikke refunderbar omkostning\”.


Begivenhedstype Dykkertur Møde tidspunkt 15:30 Mødested Klubben
Forventede maks dybte 40m Antal pladser 4 (0 = ingen maks antal pladser)

Leave a Reply