KDC

Så blev det igen vejr til at komme på havet. Vi var 3 tilmeldte til turen, men kunne heldigvis får fyldt op med folk fra KSdyk, så turen kunne blive til noget. Dagens mål var S.S. Ares, en ægte klassiker, en Svensk damper bygget i 1883 som sank efter en kollision i 1906. Ares er utrolig velbevaret og står ret op på kølen med alle større detaljer såsom anker, spil, davider, reserve propel osv. som gør det til et skoleeksempel i skibsopbygning. Da vi ankom i havnen var vejret imponerende godt, når man tænker på at aftenen inden var der kraftig vind. Østersøen ligger sig åbenbart hurtigt efter sådan en rusketur.

Vi var første hold i vandet, og efter lidt udstyrs problemer gik turen ned af bundtovet. Lodet lå 5 m fra skibet, og med 15 m sigt er det ikke noget problem. Vi fik hurtigt bundet på og svømmede en klassisk rælingsrunde. Hen over skylight, forbi lastlugerne og spil, ud over bakken med de 2 store anker og anker spil, fuldstændig Titanic agtig. Hen over reserve skruen der ligger på dækket og ned forbi skruen. Alt i alt et rigtig godt dyk med 30 minutter på bunden.

Vi kom op i båden og fik sende andet hold af sted, efter endnu en omgang udstyrs problemer! Måske skulle man overveje det der fridykning!! Efter et par kopper kaffe og en madpakke kom de op igen og det blev vores tur til at komme i vandet igen.

Andet dyk bød på den klassiske tur hen over maskinen, forbi det lille værksted og tilbage igen. Vi fik afgjort en lille diskussion om kedel, Rasmus vandt. Og igen et rigtig godt dyk på 37 minutter, hvilket gav lidt tid på tover på vej op til at tænke på det herlige dyk og glæde sig over endnu en vellykket tur til Ares.

Ps. Per, du skulle have være med, denne gang var der jern for alle pengene og ingen salat!!

Vi var 4 gæve gutter (Daniel, Troels, Jacob og Martin) der mødtes ved Dragør sidst på eftermiddagen. Det viste sig at der var lidt større bølger end forventet, men ikke være end det gik. Vi tog kursen sydover mod en, for os ukendt, position som Daniel havde fundet på et søkort.

På positionen var der noget der stak en meter op fra bunden og ankret blev kastet. Det vidste sig at være et gammelt forfaldent træskib, formentlig en skonnert, med en længde på ca. 20 m, fyldt med mursten. Hvor bølgerne ikke helt var med os, var sigten det til gengæld, ca 15-20 m . Efter alle havde fået et godt dyk, blev det oppe i båden i fællesskab besluttet at kalde skibet for “S/S musten”.

Bølgerne havde lagt sig en smule på vejen hjem, så det hurtigt og let.

Vejret viste sig fra sin smukke side, med stille vind og en temperatur helt oppe omkring de 18 grader.
Derfor besluttede vi os for at sejle den lille rib, mod syd, til en “ukendt position” som skulle vise sig ved et udslag på 3 meter, på ekkoloddet.
Dette fandt bådens dygtige skipper (Daniel) hurtigt, og vi kastede anker, da der var udslag på ekkoloddet.
Heldigvis var de 15 meter ankerline lige akkurat nok til at holde bøjen på plads, ved vraget og til vores overraskelse, stod ankeret lodret med en meget spændt ankerline, lige oven på selve vraget.
Daniel og jeg var først i vandet, og vi fandt vragdele spredt over et stort område, med spander som ragede et par meter op fra bunden.
Et ganske fint lille vrag, som dog ikke bød på de helt store vrag-gods-fund.
Efter 44 min i vandet, gik vi til overfladen, hvorefter Rasmus (KSdyk) og Andreas hoppede i.
Vi har i fællesskab besluttet os for at kalde vraget for “S.S Skrald”.
Kl ca. 20:30 satte vi kursen mod Dragør igen, hvor vinden havde taget til. Efter en lille time var vi i havn.
Alt i alt en rigtig fin tur.

Vejret var til en tur på Kattegat, og da det er år siden jeg har været i det salte vand nord for sjælland, og dermed set andet liv under vand end muslinger og kæmpe torsk, blev dagens mål; vrag omkring hesselø.

Beslutningen om at tage nord på for at se på liv istedet for at satse på vrag, skabte oprørsstemning, men komandoen overlevede med nød og næppe et mytteri og vi fik pakket bilerne og kørte mod Hundested.

Første dyk blev på S.S.Themis, et nedsprunget vrag som især er kendt for at huse mange havkatte. Det var dog en sløv dag for disse, men vi fik da set 2 stk, og masser af andet kravl.

Andet dyk blev på Anders Martin, en sandpumper som sank engang i 60′erne. Dette vrag er noget mere intakt, og imponerende overbegroet med søanamoner og andre slags vragpest. Det lykkes også Rasmus at få lidt rust på dragten, så han var knap så skuffet på vej hjem.

Alt i alt endnu en god dag på havet og godt at få set lidt dyreliv under overfladen igen.

Da kutterturen søndag blev aflyst, var vi et par stykker som besluttede at vi ville ud og dykke alligevel. Allan T, Jacob F og jeg selv kørte derfor en tur over til Råå på den svenske side for at tage et dyk på Johannes L. Vejret var ganske fint, overskyet men ikke koldt. Vi landede i Helsingborg sent på formiddagen og kørte en tur indenom Coop for lige at proviantere med lidt drikkelse og guf. Derefter kørte vi ned og parkerede på grusparkeringen og begyndte at rigge til.

Vandet var stort set spejlblankt, og det dryppede kun en lille smule fra oven. Jacob, som havde været på Johannes L. et par gange før, forklarede lidt om hvordan vi skulle finde ud til vraget fra stranden. Da vi var færdige med at rigge til, begyndte vi den (lidt lange) svømmetur derud. Det viste sig dog at vi kunne have gået et godt stykke af vejen, da det var ret lavvandet de første 70-100m ud.

Da vi var på vej ud, kom der en RIB og lagde sig ikke så langt fra os – de havde lagt sig ovenpå vraget. Super med et pejlepunkt når man nu lå og plaskede i overfladen. Da vi nærmede os, besluttede vi at gå ned lidt før og så svømme højre om vraget. Jacob bandt sin bøje fast til vraget imens vi andre lå på de 6-7m vand, der nu er, og ventede på ham. Vi lå og dykkede lidt rundt på vraget i ca 40 minutter, inden Allan og jeg besluttede os for at det begyndte at blive lidt småkoldt.

Vi begyndte derfor at svømme ind mod land igen, efter vi lige havde været oppe og hilse på dem i RIB’en som viste sig at komme fra Helsingør. Inde på det lave vand lå vi så og legede lidt med vægtcheck, inden vi begav os ud af vandet for at rigge af.

Jacob brillerede så lige med at diske op med varm cacao, hvilket var helt tiltrængt på det tidspunkt. Inden vi atter vendte næsen mod Danmark, tog vi lige en sund og nærende frokost på den lokale Burger King.

Alt ialt en ganske hyggelig tur og et fint og fornøjeligt dyk.