Dykkertur til Langeland (29. – 2. Jun)

Vi tager en tur til langeland omkring kristi himmelfartsdag.

Turen kommer til at foregå ligesom turen til langeland sidste år, vi bor i min mors hus i Lindelse hvor der er rigeligt plads, så hvis der er nok tilmeldte tager vi både Brumbassen og den nye båd med.

Området omkring Langeland byder på et stort antal vrag som ligger relativt tæt på land, og på forholdsvis lave dybder ned til omkring 30 meter.

Der vil både være mulighed for at dykke krigsskibe fra Anden Verdenskrig, fx M1108/ Dr. Eichelbaum, M36/ den omvendte og Island, samt nogle af de mange ukendte og måske udykkede vrag i området.

Vi mødes i klubben onsdag d. 29. maj efter arbejde (ved 15-16-tiden alt efter hvornår folk kan få fri). Her køber vi mad ind til hele turen, pakker biler og trailer med kompressor, oxygen og alt det grej vi skal have med, og kører mod Langeland. Vi medbringer desuden Brumbassen og, hvis vi er nok tilmeldte, den nye båd.

Vi forventer 2 dyk torsdag, fredag og lørdag, og et dyk søndag så vi kan være retur til klubben sen eftermiddag.

Der vil være et depositum på 500 ved tilmelding. Dette depositum vil være tabt såfremt turen afvikles, men man melder fra inden afgang, og der ikke findes nogen på venteliste som kan overtage pladsen på turen. 

Det bliver smadder hyggeligt!

 


Begivenhedstype Dykkertur Møde tidspunkt 16:00 Mødested Klubben
Forventede maks dybte 30m Antal pladser 10 (0 = ingen maks antal pladser)