Vi tager afsted 6 dykkere og satser på dykning på forskellige vrag i Øland-området, fx SS Emmy Haase, SS King og MV Spulga. Desuden eftersøger og dykker vi en række ukendte positioner. Det er også muligt at vi dykker SS Director Repenhagen og SS Nicomedia fra ubådsmassakren, men disse vrag vil ikke være det primære mål for turen. Vi medbringer selv RIB.
Afgang fra København ca. klokken 18 fredag d. 4. juli. Der køres i to biler – én med bådtrailer og én med almindelig trailer. Der medbringes 2-3 50 liters o2 og 1-2 50 liters HE, samt en kompressor. Vi lejer en form for sommerhus og tager hjem tirsdag d. 8. efter endt dykning.
Vi satser på ca. 3-4 trimix-dyk i dybdeområdet 40-55 meter og 4-5 nitrox-dyk i dybdeområdet 15-40 meter, alt afhængig af vejret. Det meste decogas medbringes hjemmefra således at det primært er bundgas der skal fyldes på destinationen.
Prisoverslag for turen:
Transport med 2 biler og 2 trailere til Sandhamn, Blekinge: ~4000
Sommerhus 4 overnatninger: ~5000
Benzin til båden per dag ca. 750 i alt: 2500
Mad 75 per dag per person: 1800
RIB-leje: 450
I alt ca: 13750,-
Per person: ca 2292,-
Hertil kommer gas.
Da turen foregår i højsæsonen er vi nødt til at leje hytten på forhånd. Det betyder dels at tilmeldingen er bindende og der betales et depositum som dækker leje af hytten og dels at hvis vi vælger at aflyse turen på grund af dårligt vejr så er disse penge tabt. Heldigvis ligger området syd for Øland ret beskyttet mod vind fra nord og vest, og skulle det blæse fra øst så findes der også nogle vrag af gamle linjeskibe inde i Kalmar Sund.
OBS: Tilmeldingsfristen er 15. maj. Efter denne dato vil eventuelle resterende pladser blive tilbudt \\\”ud af huset\\\”.
Begivenhedstype | Dykkertur | Møde tidspunkt | 18:00 | Mødested | Klubben |
---|---|---|---|---|---|
Forventede maks dybte | 55m | Antal pladser | 5 | (0 = ingen maks antal pladser) |