Tur til Der Kaiser S/S – Elsass – 4 feb 2017

Som holdets Benjamin i KDK sammenhænge blev det besluttet ved flertals beslutning 3-1 at jeg skulle stå for turrapporten denne gang. Så jeg vil ydmygt forsøge at leve op til forgængerne i denne stolte tradition.

Deltagere var Rasmus Terpgaard, Jesper Yde Thomsen, René B. Andersen og undertegnede.

Turen startede som såden en tur starter: Rasmus, Jesper og jeg mødtes i klubben kl 7, pakkede Rasmus bil med gear, hægtede Mariehønen på, og kørte mod Røsnæs havn ved Kalundborg, hvor Rene skulle støde til.

Efter en tur i højt lummert humør, gennem et smukt diset dansk landskab, hvor det til tider føltes som vi kørte på toppen af en tromle der vedvarende gav os den samme vej uden mulighed for at komme fremad – og et kort besøg hos Meny i Kalundborg med et mærkværdigt system for prissætning og syn på kaffe – ankommer vi til Røsnæs havn.

Her venter Rene – og her starter eventyret for alvor.

Rene har glemt batteriet til sin varmedragt og der opstår en del palavren frem og tilbage om hvorvidt Jesper behøver batteriet til den varmedragt han selv skal prøve for første gang. Vi bliver også præsenteret for Rene´s nye dragt, og får at vide at Rasmus har fået repareret sit hoved og glæder sig til at se hvordan det virker. Der er pludselig mange brikker i spil.

Efter endt omklædning i Røsnæs havns klubhus med udsigt til vinterbadning, lokale fiskere og diset fladt vand, sejler vi ud mod Elsass – Der Kaiser.

På turen ud bliver Mariehønen testet på alle mulige måder, til stor glæde for de der har sejlet med hende før. Selv – som nyest tilkommende – kan jeg kun klappe med og glædes.

Vel fremme, anker kastes, en kejseren fanges.

Hold 1, Jesper og undertegnede, gør os klar til 1. dyk, og det er så her Jesper har besluttet sig for – uden at delagtiggøre os i sin plan – at se om man kan dykke udelukkende med den yderste lynlås lukket. Efter et hurtigt backroll og en lidt hurtigere tur op igen – vel hjulpet af Rasmus og Rene -, kan han videregive at én lynlås ikke er nok, samt at vandet først kommer ind ved skulderen. Det er her det bliver besluttet at testen af den nye varmedragt sagtens kan ske i Mariehønen.

Hold 1 udvides med Rasmus og Rene der begynder at gøre sig klar.

Vel i vandet, nedstigning. Ved knap 20 m konstatere Rasmus og jeg at Rene ikke er med. Opstigning. Rene er på vej op i Mariehønen igen med en flooded handske. Om det er sket i rene solidaritet med Jesper vides ikke. Rene bliver ihvertfald på ribben og holder Jesper med selskab.

Hold 1 og 2 er blevet til hold 3.

Nedstigning, markant springlag på 15 m, 1-2 m sigt og 5 grader under. Der bindes line på ankeret og udforskningen påbegyndes.

Kejseren er spredt ud over et stort område og smukt begroet. Nøgensnegle, maskeringskrabber, troldhummer, søpindsvin, og en masse andet liv har indtaget vraget og de forvredne metalrester står skulpturelt op fra bunden, skygger mod den grønne baggrund. Rene har tidligere taget en del billeder som viser stedet.

Vi driver stille rundt mellem resterne, stopper op, kigger ind de få steder man kan det, binder på med jævne mellemrum.

30 minutter inde i dykket beslutter vi at vende om. Vi driver tilbage, binder af. Uden linen havde vi aldrig fundet tilbage til ankeret.

Vi får ankeret løs, og så slår næste oplevelse til: Rasmus´ JJ får et ildebefindende – først et PO2 på 0,01 og lige efter over 1,6 – og han må baile ud.

Vel oppe i Mariehøne igen bliver det – uden håndsoprækning – besluttet ét dyk idag måtte være nok. Det har blæst lidt op, og vi sejler tilbage mod Røsnæs.  Der er bred enighed om et formålet med turen har været at teste gear. Neptun kastede sin trefork mod båden, og jeg var den eneste der gik ram forbi. Det skal dog også siges at Jespers varmedragt i den grad viste sit værd.

Resten af turen forløber begivenhedsløst og efter bogen.

På trods af en del uforudsete begivenheder var humøret højt, og set ud fra mit synspunkt den eneste måde jeg kunne have lyst til at fordrive denne lørdag.

Langt om længe kom dagen endelig, hvor vores kutterlaugs smukke skiv,” Havet af Søby”, skulle agere dykkerplatform for KDK´s medlemmer.

Der er længe blevet arbejdet hårdt og investeret en mindre guldskat, for at gøre “Havet” dykkervenlig. Og man må konstatere at det er lykkedes!

Lækkert morgenbrød, en lille spids, og varmen i det faktisk rummelige styrhus, afspejledes i de ombordværendes smilende ansigter.

Disse smil og den glade besætnig de tilhørte, er også synet der mødte de tre dykkere der i den lille RIB, ” Mariehønen”, nærmede sig “Havet” tæt på stedet der ifølge GPS´en indikerede at det lille vrag Sinne Nordfisk lå ca. 20m. under overfladen.

Da prognosen lovede en del strøm nord for Helsingør, og vi ikke var sikker på at Mariehønens nye skrue kunne holde hvad den lovede, blev det besluttet i stedet for at dykke M-575, at sejle til Sinne og mødes med “havet af Søby”. Vores bekymringer blev dog hurtig gjordt til skamme, da den lille RIB ved et lille skub på håntaget hoppede op på bølgerne og planende med godt 25 knob nærmede sig området syd for Hven.

Efter et fint, dog lidt køligt dyk, blev der grinet og hygget om bord på kutteren. Duften af nygrillede pølser nåede åbenbart helt ned på vraget da alle dykkere skyndte sig op og lod go sigt, masser af nægensnegle og lignede småkryb, passe sig selv til fordel for chillipølser og varm chokolade.

Alt i alt en vældig fornuftig måde at tilbringe sin Søndag på, ( og så var man ovenikøbet hjemme til spisetid).