Januar måned er ikke det optimale tidspunkt for dykning i Danmark, så Troels, Thomas og undertegnede besluttede at tage en forlænget weekend i sydspanien for at dykke i grotter.

Fredag efter arbejde tog vi flyet til Alicante, hvor vi hentede en VW Caddy og kørte 120 km længere mod syd til den lille kystby La Azohia som vender ud mod Middelhavet. Her findes en ganske stor grotte med flere kilometer gange og masser af spændende navigation. Vi lejede 3 dobbeltsæt hos Rivemar, som er et dykkercenter der ligger 2 km fra den lejlighed som vi havde lejet, og ca. 5 kilometer fra grotten Cueva del Aqua hvor vi skulle dykke.

Lørdag morgen var vi klar til at dykke, og med grejet samlet, pakket og tryksat kørte vi fra dykkercenteret. Vi nåede dog kun at køre de første par kilometer før der lød et brag fra bagage-rummet, og da vi nåede frem kunne vi konstatere at min højtryksslange var sprunget. Slangen havde ikke vist nogen tegn på svaghed, og vi måtte bare glæde os over at det ikke skete en time senere, mens vi lå en halv kilometer inde i grotten. Måske er det på tide at skifte et par af de ældre slanger?

Dykningen i Cueva del Aqua er lækker fordi vandet permanent er ca. 30 grader varmt, og derfor behøver man bare skiundertøj under tørdragten. Der er kun 16 meter på det dybeste sted, og på de fleste af vores dyk havde vi en gennemsnitsdybde på ca 12 meter, så med 2×12’ere kunne man nemt få halvanden times dykning uden deco. Cueva del Aqua har ikke noget flow og der findes rigtig meget sediment som består af ler i mere eller mindre klumber, hvilket betyder at man skal være ekstremt forsigtig med ikke at hvirvle op fordi så er sigten helt væk på et øjeblik – Og det tager op imod en uge før det krystalklare vand er tilbage. Men selv hvis man intet rør og man holder perfekt trim så undgår man ikke at reducere sigten fordi udåndingsboblerne mange steder løsriver små klumber af ler som herefter langsomt regner ned fra loftet. Heldigvis er grotten stor med mange jumps og T’s og derfor kunne vi komme til nye “uberørte” steder af grotten på alle vores 7 dyk.

På vores næstsidste dyk ville vi prøve at se om vi kunne nå ind til den fjerneste kendte luftlomme i grotten som findes ca. 900 meter fra indgangen, så vi lånte nogle stageflasker og dykkede ind mod den fjerneste del af grotten. Af en lidt overraskende grund måtte vi dog give op kort inden vi nåede destinationen – Kort efter 800 meter-mærket nåede vi vores tolvte T, og vi måtte konstatere at vi ikke havde flere cookies tilbage, så vi måtte vende om. Det siger lidt om den komplekse navigation i grotten – men så har vi da et projekt til næste år hvis vi skal derned igen.

Denne turberetning er skrevet i flyet på vej hjem i flyet (Hurra for Norwegian og gratis WIFI), mens vi forsøger mentalt at omstille omstille os fra 16 graders i skyggen og høj sol til 0 grader, slud og mørke.