Vi tager 4 dykkerdage på nogle af de mange vrag i området omkring Langeland.
Der vil være særligt fokus på de forholdsvis intakte vrag fra Anden Verdenskrig, så som M36, Dr. Eichelbaum og Island.
Vi kører fra København ved 17-tiden onsdag d. 13. juli, således at vi er ankommet til øen og klar til dykning torsdag morgen d. 14. juli.
Enten medbringes klubbens kompressor, eller også allierer vi med nogen lokale som har en kompressor. Vi medbringer desuden oxygen så vi kan blande nitrox på stedet (Kræver selvfølgelig o2-rensede flasker).
Vi planlægger at leje et sommerhus eller alternativt en hytte på en campingplads i området.
Der er som udgangspunkt plads til 6 deltagere. Dog, hvis der er stor efterspørgsel på turen kan vi medbringe begge RIBs og således vil der være 10 pladser i alt. Dette kræver dog at der er en tilmeldt som påtager sig ansvaret for Mariehønen, det vil sige at trække og sejle den. I modsat fald vil det være de første 6 tilmeldte på turen som kommer med i Brumbassen.
Da vi tager afsted i sommer-højsæsonen booker vi det sted vi skal bo allerede i næste uge, og tilmelding er således bindende. Beslutning om hvorvidt vi medbringer én eller to både og således antallet af pladser på turen træffes om én uge, det vil sige torsdag d. 26. maj.
Begivenhedstype | Dykkertur | Møde tidspunkt | 16:00 | Mødested | Klubben |
---|---|---|---|---|---|
Forventede maks dybte | 30m | Antal pladser | 6 | (0 = ingen maks antal pladser) |