Københavns Dykkerklub - KDK
475
Københavns største og mest aktive dykkerklub, med ugentlige dykkerture til lokale strande og vrag
Udflugt til Undine![]()
Tre medlemmer fra vores dykkerklub fandt en mulighed for at tage en fridag midt på en onsdag og begive sig ud på en dykkertur i Østersøen med det specifikke formål at udforske vraget af SMS Undine. Hvis du ønsker mere information om dette vrag, kan du besøge hjemmesiden vrag.dk eller læse Rene B. Andersens bøger: "Legend beneath the waves - Scandinavia". Der er også vedlagt et par af René's billeder fra tidligere ture til Undine.![]()
På dagen tilbød klubbens næstformand mulighed for at bruge turen til at afslutte min bådføreruddannelse på Brumbassen. Jeg accepterede tilbuddet og ankom tidligt til ladens klokken 06:30. Her gennemgik jeg tjeklister og kontrollerede alle rum omhyggeligt, og inspicerede alt bådens udstyr. Gps og VHF-radio blev også grundigt undersøgt. ![]()
Klokken 07 ankom vores dykkerkammerater, og sammen foretog vi de sidste tjek. Vi sørgede for, at traileren var korrekt tilsluttet, og alt var klar til afgang. Alt vores dykkerudstyr blev pakket i én bil, og vi satte kursen mod det sydligste punkt i Sverige, Smygehamn, en havn kendt for den karakteristiske duft af tang.![]()
På turen til Smygehamn blev der talt om alt fra den korrekte montering af uridomer til betydningen af mental sundhed, to emner, der kan få stor betydning, hvis uridomerne skulle svigte under et dyk. Da vi nåede havnen, blev båden fyldt med store mængder dykkerudstyr. ![]()
Vejret var optimalt med solskin og stille vand. Vi sejlede med en hastighed på omkring 23 knob mod vores destination, Undine. Tiden blev brugt på at få styr på de sidste detaljer omkring sejlads med Brumbassen herunder at lære mig, hvordan man finindstiller motorene alt efter søens beskaffenhed. Noget af dette var nyt for mig og det blev en lærerig oplevelse.![]()
Da vi nåede Undine, blev planen for dykket fastlagt, og vores totale dykkertider blev aftalt.![]()
Med en planlagt dykkertid på bare 90 minutter blev jeg sat i bås som en Benjamin/luftdykker på enkeltflaske, og blev tildelt den sidste plads i dykkerordenen.![]()
Havet tager og havet giver, og dette var helt klart en dag hvor havet giver, det gode vejr, dejligt selskab, og nogle virkelig spændende dyk, hvor alle blandt andet kunne tage nogle gode minder med hjem.![]()
Jeg vil tro at Undine er det vrag de andre deltagere har dykket flest gange på, og for mit vedkomne er er det vraget jeg har dykket næstfleste gange på, efter vraget af SS Robert der ligger i Øresund.![]()
Vi håber på mindst en eller to ture mere, inden vintervejret satter ind, og vi skal vente til foråret med at besøge dette fantastiske vrag igen.![]()
Vi blev enige om, at vores dykkeroplevelse skulle være afsluttet inden solen gik ned, og at vi også gerne skulle være tilbage i havnen, inden mørket gjorde krydsningen af Østersøen ekstra udfordrende.![]()
Tak for en skøn tur, dem skal vi havde flere af og håber at vi kan lokke andre medlemmer med også.
Mandag eftermiddag blev Kastrup Havn ramt af en frisk vind, som sendte flagene strakt ud, og skabte hvide toppe på bølgerne, når vi kiggede ud over Øresund. Før vi begav os ud på vores dykkertur, blev vi derfor nødt til at tage en kort debat om, hvorvidt det var fornuftigt at dykke på vrag i dette vejr.![]()
Heldigvis er Københavns Dykkerklub baseret et sted, der giver os adgang til mindst 100 forskellige vrag i Øresund og Køge Bugt fra vores sædvanlige havne. Dette betyder, at selv når vinden blæser friskt, er der næsten altid mulighed for at finde et vrag, hvor dykning stadig er mulig.![]()
Denne dag besluttede vi os for at sejle knap 5 sømil op til Trekroner Fort. Her er der mulighed for at dykke både på ydersiden af molen, hvor flere vrag ligger, samt på en slags "losseplads" af kopper og tallerkner, der gennem tiden er blevet kastet i søen fra murene omkring fortet. Spørgsmålet er, om det var værnepligtige fra tidligere tider, der placerede opvasken "på den blå hylde" i stedet for at vaske den, eller om der er en anden forklaring på mysteriet.![]()
Desværre kom vinden ind fra sydøst, så vi besluttede, at vandet var for uroligt til at dykke på ydersiden af molen. I stedet sejlede vi ind på indersiden, hvor et ældre vrag ligger lige nord for fortet. Der skulle være tale om fragtskibet Linnea M/S.![]()
Inden vi kunne begynde dykningen, var det nødvendigt at tale med besætningen på en afviser-båd, der sørgede for, at ingen kom for tæt på et uddybningsfartøj, der lå et par hundrede meter nord for Trekroner og udførte undervandsarbejde, herunder en erhvervsdykker i vandet.![]()
Heldigvis gav de os tilladelse til at dykke på vraget, så længe vi holdt os på den sydlige side af det. Det tog os overraskende lang tid at finde vraget med hjælp fra en undervandsscooter. Normalt kan man se vraget fra overfladen, men vandet var uklart, og vores bevægelighed var begrænset på grund af det andet fartøj. Derudover er det ikke sikkert at sejle direkte over vraget, da det faktisk når op til mindre end en meter fra overfladen.![]()
Efter en længere søgen lykkedes det den anden dykker at finde vraget på få minutter, og alle fik mulighed for at dykke på dette særdeles tilgængelige vrag.![]()
Som en ekstra oplevelse på turen fik vi også lov til at se et af vandflyene fra Nordic Seaplanes lande på vandet ganske tæt på os på strækningen mellem Trekroner og Langeline. Det tilføjede en ekstra dimension til vores allerede spændende dag på havet.
Sidste uge begav vi os endnu en gang ud på en uforglemmelig rejse til vraget af SMS Undine i Østersøen. Det var vores femte besøg på dette enestående vrag i år, og selvom vi har udforsket utallige andre vrag i løbet af årene, er det stadigvæk SMS Undine, der trækker os tilbage igen og igen. Det har været det mest besøgte vrag for os i år, og dette mønster har gentaget sig i tidligere år.![]()
Nu kunne nogen måske undre sig over, hvordan det stadigvæk kan være så spændende efter så mange dyk. Hvad gør SMS Undine så særlig? Svaret er, at dette lille krigsskib besidder en helt unik charme. Det er et vrag, der stadigvæk er utrolig velbevaret og fuld af fascinerende elementer som granater, kanoner, torpedorør og meget mere, som var en del af skibets oprindelige udstyr. Men det er ikke kun vragets bevarelse, der gør det interessant. Det er også historien bag skibet og den omhu, der blev lagt i dets design og udsmykning.![]()
SMS Undine stammer fra en æra, hvor detaljerne virkelig betød noget. Fra de fint udskårne træornamenter på skibets stævn til de elegante løvehoveder på officerernes sabelhåndtag, er der utallige smukke og fascinerende detaljer både udvendigt og indvendigt på vraget. Skibets imponerende størrelse, der strækker sig over 105 meter, giver os en utrolig mængde at udforske, og det er umuligt at blive træt af alle de unikke træk og historiske skatte, der gemmer sig her.![]()
På vores seneste tur havde vi igen fornøjelsen af at have René med. Renés billeder giver os mulighed for at dele oplevelsen med mennesker, der ikke selv har mulighed for at besøge SMS Undine. Hans talentfulde øje fanger skibets skønhed og historie på en måde, der bringer vraget til live, selv for dem, der kun kan opleve det gennem fotografier.![]()
Som et ekstra bonus har jeg vedhæftet et par billeder af et søsterskib til Undine fra www.dreadnoughtproject.org/, der viser et detaljeret diagram over skibets opbygning.![]()
Hvis du vil læse mere om SMS Undines forhistorie og forlis, kan du finde yderligere oplysninger på Allan Jensens hjemmeside vrag.dk: www.vrag.dk/sms-undine/.
This content isn't available right now
When this happens, it's usually because the owner only shared it with a small group of people, changed who can see it or it's been deleted.