Sinne Nordfisk (30/03/2014)

Originalt havde Feanor forsøgt at stable en RIB tur på benene, men af diverse grunde fik turen aldrig den tilslutning der skulle til for at den blev til noget. Så lige som vi troede vi skulle gennem hele weekenden uden at blive våde kom Claus ”to the rescue” og tilbød at tage kutteren ud.
At sige at der var en smule forvirring lørdag aften omkring møde tidspunktet er nok mildt sagt da skiftet til sommertid forvirrede lidt, men vi fik da aftalt et mødetidspunkt og alle kom næsten til tiden.

Vi var ikke så mange der gerne ville med ud og dykke, men vejret var jo perfekt så kunne Rasmus også få lov til at lege skipper-padawan og skræmmende nok fik lov til at styre Søstjernen lidt af vejen 🙂

Men afsted kom vi 5 mand; skipper holdet: Claus og Rasmus og 3 dykkere Feanor, Thomas og Jacob. Vejret var simpelthen perfekt til kuttertur, vandet var spejlblankt og den spæde forårssol gav en smule varme.<<<Godt vejr
Målet var Sinne Nordfisk, måske ikke Øresunds mest ophidsende vrag men til gengæld ligger det i fin kutter afstand og passede egentligt meget godt til de lettere trætte dykkere. Kort før vi ankom til vraget blev vi overhalet af en af de der kuttere der er fyldt med lystfiskere som sjovt nok lagde sig lige oven på Sinne Nordfisk. Så efter en 30min kispus med den anden kutter fik vi smidt en bøje på vraget og lystfiskerene sejlede et andet sted hen.
Da vi kun var 3 dykkere hoppede vi alle i vandet nogenlunde samtidigt dog var Jacob (som sædvanligt) lidt langsom, men på den anden side så havde de andre jo bundet på da han ankom til vraget. Sigten på vraget var rimeligt varieret med super sigt på toppen af skibet som stille og roligt faldt til en halv meter ved bunden. Men det meste af skibet havde stadig 3-5m sigt, så slet ikke så ringe endda. Jacob havde en ny macro-linse med så på første dykket blev han hurtigt ”væk” fra Feanor og Thomas da han jo hele tiden stoppede op og tog billeder. Feanor (og Thomas) brugte det meste af første dykket på at samle blink som lystfiskere havde tabt på vraget i det Feanor er sikker på han kan tjene penge på at sælge dem tilbage til fiskerne.
Efter en 35-40min i vandet havde vi fået nok og vendte tilbage til overfladen hvor vi havde et meget hyggeligt overfladeinterval, hvor vi nød vejret og bandede over at vi ikke havde taget kul og pølser med til grillen 🙁

På andet dykket holdt dykkerne lidt bedre sammen og Feanor og Thomas ventede toldmodigt på at Jacob tog en masse billeder af stenbidere og andre fisk. Feanor var faktisk ret god til at spotte fisk så Jacob bare kunne svømme fra den ene til den anden og skyde løs… smart!! (især fordi Jacob havde glemt sin lygte der hjemme). Efter 35min var der ligesom ikke rigtigt noget tilbage at kigge på som vi ikke havde været forbi et par gange, men opstigningen blev lige forsinket et par minutter da et eller andet stort skib sejlede tæt nok på os at vibrationerne næsten rystede mundstykker og tænder ud af munden på os.

Turen tilbage til havn var ligeså fantastisk som turen ud, med den sædvanlige (lave?) ”deco-humor” og flere ønsketanker om grillpølser.
Alt i alt en dejlig afslappende tur men ganske fin dykning.

 

<<<IMG_8469 <<<IMG_8488
<<<IMG_8450 <<<IMG_8482

Leave a Reply