Jeg tog til Mexico den 25 januar, hvor jeg skulle være i 3 uger for at dykke huler med Bram. Bram og Helene skulle være der i halvanden måned, for at slippe for den Danske vinter. Vi boede i Tulum, som er lidt syd fra Cancun, og er lige i midten af hule paradiset, set med en dykker øjne. Omringet af flotte Mexikanske Maja templer og en ret tilvokset jungle, samt en af verdens flotteste strande!

Kort om Hulerne i Yucatan

Hele Yucatan er fyldt med hulesystemer, som er en labyrint af tunneller med forskellige cenoter (indgange). De 3 stoerste hule systemer i verden befinder sig i Yucatan, hvor den længste er Ox Bel Ha’ der er 256 km lang, med 140 cenoter, så der er rigeligt at gå i gang med!

Vi har dykket rigtig mange af hulerne, og det vil være en ret lang liste at navngive alle disse. Derfor tager vi et eksempel ud fra en af vores dage i Mexico.

Jailhouse

Vi startede dagen med at vi skulle hente Brams gamle kollega Roman kl 9, der havde taget bussen til Tulum. Derefter skulle vi proviantere ved den lokale mexikanske pølsevogn, hvor vi fik os et par store torta’s med pikant sauce. Vi hentede vores sidemount flasker ved Xibalba, hvor vi også fik tillusket os, hvor vi kunne hente nøglen, til Jailhouse cenoten.

Da vi ankom til gyden hvor nøglen skulle befinde sig, var der ikke nogen der forstod hvad vores hensigt var, og der var lidt forvirring blandt de lokale. Roman fik slået over i spansk og han fandt ud af at der boede en gammel dame der havde nøglen vi søgte. Vi gik over til huset og bankede på, straks blev vi hilse’t velkommen af damens aggressive pitbull, der var på taget over os. Hunden savlede på os og Roman skyndte sig ind i huset for at få afsluttet vores intentioner, hvor efter de kom ud og damen begyndte at kaste med sten efter hunden.

Vi korte nu imod Jailhouse cenoten, hvor vi ankom efter 5 minutter på hovedvejen, dejligt at det hele ligger så tæt! Udlejnings-bilen blev nu trukket igennem junglen i 20 minutter, men som Brams motto lyder “dont be gentle, its just a rental”, resulterede i at bilen flere gange blev skrabet godt og grundigt ved både udstødning og andre spændende steder.

Vi startede med at pakke ud og planlægge dykket ved det tilhørende kort der var hængt op på stedet.

Vi lavede vores checks og begyndte at søge efter indgangen, som vidste sig lidt sværere end forventet, idet at sigten var omkring 10 cm, men efter lidt søgning fandt vi noget mørk, næsten sort line, som gik ned blandt rådne plante rødder og blade. Det her hulesystem er kendt ved at gulv og vægge er næsten helt sorte, fordi at vandet kommer fra sumpvand, der indeholder en stor mængde tannic acid (råddenskab fra planter). Der er en del mere flow i hulen, i forhold til andre huler i Mexico, som er kommet sig efter at der har været en ekstrem regn sæson forinden.

Da vi kom et par minutter ind i hulen, blev sigten dog kraftigt forbedret, 20-30 meter, og ved det første T tog vi linen upstream. Det viste sig hurtigt at denne meget mørke del, som mindede Rasmus lidt om Helvede, var ret stor ift. Mexikansk standard, hvor rummende rangerede fra 20 meter i diameter til ca en 2 stykker, i størrelse ved forsnævringerne. Man skulle isaer være opmærksom på linen da den var tildækket af et tyndt grønt/sort lag, som gjorde at man nemt kunne miste den. Efter 30 minutter kom vi til et halocline (den del hvor saltvand og ferskvand mødes), der giver en særlig effekt, fordi at saltvandsdelen er helt anderledes end ferskvandsdelen. Her er væggene lige pludselig kridt hvide og lyset fra lampen blevet kraftigt og blåt, som giver et utroligt spil imellem lyst og mørkt, nu er vi ankommet til heaven.

Lidt fra Minotauro:

Dette blev en kort fornøjelse, da vi efter 10 minutter nåede vores vendepunkt. Vi kom hurtigt tilbage til vores første T, da vi havde en god mængde flow i ryggen, der skubbede os ud af hulen. Da vi nåede det første T, genberegnede vi vores gas reserver og gik downstream. Downstream var mindre i størrelse, men mere dekoreret, vi var nu på vej til death man’s passage.Lige før passagen nåede vi igen vores vendepunkt og gik tilbage til udgangen, vi var ude efter 90 minutter med en gennemsnits dybde på 20 meter.

Ved vandhullet hvor vi tog hul paa frokosten, blev vi pludselig angrebet af en del myg, der ville spise lidt af os, så vi skyndte os videre for at aflevere vores udstyr og få en øl. Klokken var nu 2 om eftermiddagen, hvor vi tog på en bar med happy-hour for at snakke lidt om dagens dyk og Roman snakkede meget om noget nyt dykkergrej han havde anskaffet sig. Helene kom forbi baren lidt senere efter at hun havde været på playa del carmen, hvor hun havde lavet 2 båddyk på revene.

Another day in Paradise!